En kunstgræsbane er en sportsbane, der er dækket af et kunstigt græstæppe. Banerne er designet til at efterligne udseendet og fornemmelsen af naturligt græs, mens de samtidig tilbyder en mere holdbar overflade, der kan modstå intensiv brug og er vejrbestandig.
En kunstgræsbane er opbygget af forskellige komponenter som tilsammen giver underlaget dets karakter og spilleegenskaber. Anlæg med kunstgræs kan variere meget afhængig af, hvilke anvendelsesområder, banen er beregnet til, samt hvilke krav, der stilles til underlaget.
En kunstgræsbane er ofte lavet af syntetiske fibre, der er vævet sammen for at danne en tæt overflade, der ligner græs. Materialet kan variere, men typisk består det af polypropylen eller polyethylen, som er kemisk behandlet for at gøre det mere modstandsdygtigt overfor UV-lys, slid og vejrforhold.
For at give stabilitet og støtte til kunstgræsset fyldes der på med et påfyldningsmateriale. Det består typisk af gummigranulat og sand, som fylder mellemrummene mellem kunstgræsfibrene. Påfyldningsmaterialet gør banen mere stødabsorberende og kan dermed reducere risikoen for skader ved anvendelse.
Mængden af påfyldningsmateriale i kunstgræs, afhænger af længden på fibrene.
Kunstgræsbaner med fjedrende underlag installeres oftest med kunstgræs, som er 40 mm, og som fyldes med sand og gummigranulat. Affjedring opnås på denne måde både via påfyldningsmaterialet og fra det fjedrende underlag under kunstgræsset.
Kunstgræsbaner uden fjedrende underlag skal bruge mere påfyldning, da affjedringen i denne type anlæg kun opnås gennem påfyldningsmaterialet. Det kunstgræs, som anvendes, har en strålængde på 50-60 mm for at opnå det rette niveau af påfyldningsmateriale.
For at en kunstgræsbane kan opretholde en høj kvalitet igennem længere tid, er det meget vigtigt at underlaget er korrekt udført, så risikoen for sammenpresning minimeres. Eventuelle sammenpresninger medfører store ekstraomkostninger, da kunstgræsset i så fald skal tages op for at fejlen kan udbedres. At fjerne kunstgræs med påfyldningsmateriale (sand og gummigranulat) er et krævende arbejde.
Underlaget består af:
Underlagets totale tykkelse afhænger af jordlagets bærekraft og frostsikkerhed.
Et velfungerende dræn er vigtig for at vandet ikke skal blive stående på banen. Det bedste alternativ afhænger af de forudsætninger, der findes omkring anlægget.
Kontakt os gerne for rådgivning omkring strukturen af kunstgræs, underlag og dræn, så hjælper vi gerne med råd og vejledning.
Head of Sales Turf, Denmark