Hvordan planlægger man en legeplads?

Planlægningen af en legeplads sker trinvis ved at kortlægge brugernes alder og behov, måle arealet op og vælge redskaber samt godkendt faldunderlag ud fra faldhøjder og pladskrav. Derefter følger myndighedstilladelser, korrekt montering og en afsluttende inspektion. Social- og Boligstyrelsens vejledning til Bygningsreglementet fastlægger de tekniske rammer for anlægget. Nedenfor gennemgås hver enkelt fase, dokumentationskravene og ansvarsfordelingen i detaljer.

Faser, krav og ansvar

Når man planlægger en legeplads, letter det arbejdet at tage beslutningerne i en bestemt rækkefølge. Legepladsen skal projekteres, udføres, drives og vedligeholdes, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod personskader. Det er den formulering, BR18-vejledningen bruger om offentligt tilgængelige legepladser (Social- og Boligstyrelsen). Kravet fastlægges i BR18, men vejledningen placerer ikke ansvaret hos en bestemt part, så afklar rollerne i projektet fra start.

Som leverandør bidrager vi med dokumentation for redskaber og underlag, mens ansvaret for helheden ligger hos den, der beskriver og styrer opgaven.

Dokumentation før udbud

Saml dokumentationen, før en leverandør får lov at byde. Bed om redskabernes faldhøjder, underlagets prøvningsrapport og en beskrivelse af bundopbygning og dræning. Mangler et af tre dokumenter, bliver sammenligningen af tilbud upålidelig. Spørgsmålene længere nede i artiklen kan bruges som tjekliste.

Sådan planlægger man en legeplads

Før der vælges klatretårne eller gyngestativer, skal rammerne for arealet være på plads. I skoler, daginstitutioner og offentlige parker varierer brugsmønstrene, og planlægningen skal tage højde for både spidsbelastninger og daglig slitage.

1. Behovsafdækning og aldersopdeling

Kortlæg hvilke klassetrin eller aldersgrupper der skal bruge pladsen, og hvor mange børn der typisk er på arealet samtidig. Legearealer til børnehavebørn kan med fordel udformes med overskuelige rammer, tydelige zoner og sansemotoriske elementer, så de mindste kan overskue området og lege trygt. Udskolingselever har ofte mere interesse i udfordringer, opholdsrum til at sidde og snakke samt plads til boldspil.

Hvis pladsen skal bruges af flere aldersgrupper, kan det være en fordel at adskille områderne, så de yngste ikke kommer i vejen for større børns aktiviteter.

2. Kortlægning af arealet

Mål området op og registrer faste installationer som kloakdæksler, trærødder, belysningsmaster og hegn. Medtag også områdets hældning, eksisterende beplantning og forhold som skygge og vind, fordi de har betydning for, hvor redskaber og opholdsområder bedst placeres. Notér adgangsveje for driftskøretøjer og beredskab, så pladsen kan vedligeholdes, og der kan komme hjælp frem, hvis uheldet er ude.

3. Valg af redskaber og faldområder

Vælg legeredskaber fra producenter, der kan dokumentere, at redskaberne er prøvet efter DS/EN 1176. Hvert redskab har et faldområde, som fastlægger, hvor meget plads der skal være udenom uden faste forhindringer. Faldområderne må ikke overlappe med andre redskaber eller faste elementer, medmindre producentens anvisninger tillader det. Derfor er det en god idé at tegne redskaber og faldområder ind på en målfast plan, før indkøbet besluttes.

4. Valg og dimensionering af underlag

Vælg et underlag, der svarer til redskabernes kritiske faldhøjde og kravene til tilgængelighed. Her specificeres bundopbygning, drænlag og overfladetype, og valget påvirker både sikkerhed, vedligeholdelse og pladsens brugbarhed i regnvejr. En typisk faldgrube er at dimensionere underlaget efter det laveste redskab og glemme det højeste, eller at regne med en lagtykkelse, der først er nået efter nogle måneders brug.

5. Myndighedsbehandling og tilladelser

Tjek lokalplanen hos kommunen og afklar, om projektet kræver byggetilladelse. Lokalplanen kan indeholde bestemmelser om placering, højder, beplantning og anvendelse af arealet. Det er en fordel at tage kontakt til kommunen tidligt i forløbet, så en eventuel sagsbehandling ikke forsinker projektet.

6. Montering, inspektion og ibrugtagning

Etablering af bundopbygning og redskaber efterfølges af en inspektion af en kompetent eller uvildig inspektør, hvis det følger af den valgte sikkerhedsprocedure, inden børnene tager området i brug. Inspektionen kontrollerer blandt andet, at redskaberne er monteret efter producentens anvisninger, og at faldområder og underlag svarer til projektet. Eventuelle bemærkninger bør være udbedret, før pladsen åbnes, og dokumentationen bør gemmes til brug for den løbende drift.

Sikkerhedskrav og faldhøjder ifølge Bygningsreglementet

Standarderne DS/EN 1176 for legeredskaber og DS/EN 1177 for stødabsorberende legepladsunderlag indgår i kravene til offentligt tilgængelige legepladser. Om BR18 gælder for netop jeres anlæg, afhænger blandt andet af, om det er offentligt tilgængeligt og omfattet af byggeloven.

To begreber går igen i planlægningen:

Fri faldhøjde
Den største lodrette afstand til stødområdet nedenunder fra de flader, som der opmuntres adgang til (Bygningsreglementets vejledning). Den tilladelige faldhøjde afhænger af det konkrete redskab, den relevante standard og underlaget.

Faldrum
Det relevante sikkerhedsareal omkring et legeredskab, der skal friholdes for forhindringer efter de gældende krav. Størrelsen fastlægges efter DS/EN 1176 og afhænger af redskabets udformning og faldsituation.

DS/EN 1177 fastlægger metoder til at bestemme et underlags stødabsorbering og faldhøjde. Der skal altid foreligge testresultater, den aktuelle udgave af standarden med udgivelsesår og den konkrete prøvningsdokumentation. Konkrete mål for faldrum og faldhøjder for det enkelte redskab fremgår af standarden og producentens dokumentation.

Valg af faldunderlag til legepladsens zoner

Underlaget udgør en stor del af anlægsbudgettet og påvirker både tilgængelighed og vedligeholdelse. Redskaberne og det stødabsorberende underlag leveres ofte af to forskellige leverandører. Bygherren skal kontrollere, at redskabets faldhøjde og underlagets dokumenterede falddæmpning passer sammen.

Valget står typisk mellem tre typer underlag: løse materialer, faste gummibelægninger og kunstgræs/faldsvampe.

Løse materialer

Faldsand, træflis og ærtesten er billige at etablere, men kræver løbende vedligeholdelse. Sand og flis flyttes rundt under leg, hvilket skaber fordybninger under gynger og rutsjebaner. En mindre lagtykkelse svækker stødabsorberingen. Materialerne kan også gøre adgangen vanskelig for kørestolsbrugere og gangbesværede, afhængigt af kornstørrelse og komprimering.

Faste gummibelægninger

Faldplader eller formstøbt gummi giver en jævn overflade. Samlinger og overfladetemperatur i direkte sol bør afklares med leverandøren inden etablering.

Kunstgræs og faldsvampe

Løsningen kombinerer stødabsorbering med et grønt udtryk og minimerer mudder. Når der etableres kunstgræs til legepladser, afhænger ydeevnen af konstruktion, dræning og brug. Et certificeret faldunderlag giver et fast underlag, hvor kørestole, barnevogne og løbehjul kan køre, og overholdelse af DS/EN 1177 skal dokumenteres.

Dræning og underbygning modvirker vandansamlinger

Et faldunderlag virker kun, hvis vandet under overfladen kan ledes væk. Stående vand kan svække bærelaget, give frostskader om vinteren og forringe stødabsorberingen.

Tre forhold bør kontrolleres:

1. Jordbundens nedsivningsevne
En nedsivningstest på grunden viser, om jorden kan optage regnvand, eller om der skal tilsluttes regnvandsledning eller faskine. Tidsforbruget varierer med jordtype, så få en rådgiver til at fastlægge metode og varighed. Lerjord har ofte dårlig nedsivning og kræver typisk et drænsystem.

2. Bærelagets sammensætning
Bundopbygningen etableres med et afrettet lag knust sten eller stabilgrus, komprimeret så det modstår sætninger. Ovenpå lægges et drænende lag.

4- Overfladefald
Et svagt fald væk fra redskabernes fundamenter og ind mod drænrør eller grønne opsamlingsbede holder overfladen tør. Den præcise hældning fastlægges af rådgiveren ud fra underlagstype og leverandørens anvisning.

Svigter dræningen, kan vand fryse i underlagets porer og forringe dets egenskaber i frostvejr.

Spørgsmål til leverandører og langsigtet vedligeholdelse

Inden udbud eller kontrakt bør bygherren stille leverandørerne af redskaber og faldunderlag disse spørgsmål:

Hvilken kritisk faldhøjde er underlaget testet til, og hvilken testmetode, hvilket prøveorgan og hvilken prøvningsdato står på dokumentationen?

Hvilke krav stiller redskabernes fundamenter til udgravningsdybde og afstand til drænrør?

Hvordan udføres overgangen mellem faldunderlag og omkringliggende græs, asfalt eller fliser?

Hvilke serviceintervaller kræver materialerne, og kan egne driftsfolk udføre de visuelle eftersyn?

Hvor hurtigt kan reservedele eller reparationssæt leveres?

Til den langsigtede vedligeholdelse opdeles driften i tre faste niveauer: et rutinemæssigt visuelt tjek, en periodisk driftskontrol af stabilitet og slid samt et årligt hovedeftersyn af en kompetent inspektør.